Staudepæoner, herunder Silkepæoner (Paeonia lactiflora), Bonderoser (Paeonia officinalis), Balkanpæon (Paeonia peregrina), Trådpæon (Paeonia tenuifolia) og hybrider af disse er generelt nemme og taknemlige stauder. Hvis nogle få regler overholdes kan man have glæde af sine pæoner i årtier.

Udplantning
Pæoner skal plantes i samme dybde som de har i den potte man køber dem i. Det vil sige at toppen af rodhalsen ikke skal være længere nede end ca. 3 cm fra jordoverfladen. Plantes de for dybt vil man opleve at staudepæoner slet ikke blomster eller kun sætter få blomster. Når folk oplever at deres staudepæon ikke blomster er det i langt de fleste tilfælde fordi de har plantet dem for dybt.

Staudepæoner foretrækker her i landet en solrig plads med mindst 5 timers sol, dog vil de også kunne klare sig under mere skyggede forhold men så vil der ofte komme færre blomster. Skal staudepæonerne udvikle deres fulde potentiale skal de ikke placeres op og ned af større træer som konkurrere om lys og næring.

Den ideale jord for pæoner er en veldrænet, næringsrig jord som ikke tørre helt ud. Trådpæon kræver ekstra godt dræn. Hvis jorden er meget sandet kan der tilføres kalk og kompost om foråret.

Pasning
Når pæonerne kommer frem med deres spire om foråret i marts og april vil de ofte være udsat for frost hvilket de ikke tager skade af. Efterhånden som pæonerne kommer i blomst kan det være hensigtsmæssigt med noget støtte til de store dobbelt-blomstrede typer hvis man helst ikke vil se dem hænge for meget med hovederne. De enkelt-blomstrede typer kan godt holde blomsterne oprette uden støtte.

Der ses meget sjældent angreb af skadedyr. Hare og rådyr spiser normalt ikke af pæoner. Sommetider vil man se myrer på blomsterknopperne af staudepæoner. Disse gør ingen skade - de nyder bare en sukkerholdig væske som pæonerne udskiller ved blomsterknopperne.

Gødning skal man være tilbageholdende med, dog kan det være en fordel at tilføre kalk og noget langsomt virkende gødning eller kompost hvis jorden er sandet.

Når løvet visner om efteråret kan dette fjernes for at mindske risikoen for svampeangreb det følgende forår. Da pæoner kan klare meget lave temperaturer er det ikke nødvendigt med vinterdækning. I det hele taget er staudepæoner meget robuste. Det viser sig også ofte at i gamle forsømte haver, blandt skvalderkål og brændenælder, finder man netop staudepæoner.

Held og lykke med dine pæoner!

Træpæoner (Paeonia suffruticosa) findes i mange sorter. Den typiske måde at formere dem på er ved podninger, men de kan også være frøformeret eller formeret ved deling af hele planter.

Udplantning
Træpæoner plantes i almindelig, veldrænet havejord. De plantes ca. 10 cm dybere end den dybde de har i den potte de er købt i. Træpæoner må gerne plantes dybt da det sikre dem mod frostskader.

Træpæoner foretrækker en placering hvor der er læ og lys - men ikke nødvendigvis direkte sol. Da blomsterknopperne kan være følsom overfor frost om foråret er det en fordel at placere dem på et beskyttet sted for eksempel ved en mur, på nordsiden af et plankeværk eller hæk eller under større træer. Undgå placeringer som udsættes for blæst fra øst. Træpæoner trives også i de kølige dele af haven som sidst bliver varmet op af forårssolen - her vil de blomster lidt senere og dermed mindske risikoen for at en sen nattefrost i forårsmånederne skader blomsterknopperne. I det hele taget er det en fordel at undgå placeringer hvor man af erfaring ved at planter går tidlig i gang om foråret.

Pasning
Det første år er det en fordel at vande planten i meget tørre perioder. Er det et meget tørt og varmt forår og planten er nyplantet kan det være en fordel at skygge planten indtil den fuldt ud har udviklet sine rødder. Hvis bladene begynder at hænge er det tid til at vande eller skygge. Etablerede træpæoner kræver ingen vanding - tværtimod er den hyppigste dødsårsag at de står for fugtigt. Træpæoner kan udvikle rødder der er meter lange - men det sker ikke det første forår.

I almindelig god havejord behøver træpæoner ingen gødning. Hvis jorden er meget sandet kan der tilføres kalk og kompost om foråret.

Træpæoner angribes normalt ikke af lus eller andre skadedyr - heller ikke hare eller rådyr. Med hensyn til frost kan det øverste af grenene evt. fryse lidt tilbage, som det kendes fra for eksempel hortensia. Det har ingen betydninger for plantens overlevelse.

Er træpæonen i god vækst kan man sagtens klippe den ned hvis man gerne vil have den mere busket. Klipper man træpæonen om efteråret eller vinter vil den ikke blomstre først kommende forår. Hvis man klipper træpæonen lige efter blomstring skulle der komme blomster allerede det følgende forår.

Træpæoner er generelt meget sunde planter som ikke kræver særlig pasning og man kan forvente at have glæde af dem i årtier.

Held og lykke med pæonerne!